Bliv praktikant til visuel kommunikation og digital formidling hos Aktion Amazonas
- malou76
- for 2 dage siden
- 2 min læsning
Vil du udvikle dine grafiske og kommunikative kompetencer og samtidig være med til at skabe opmærksomhed omkring Amazonas-regnskoven?

Så søger vi en praktikant, der kan hjælpe med at skabe en rød tråd i vores visuelle kommunikation - med særligt fokus på at optimere og modernisere vores hjemmeside (WordPress) og nyhedsbrev (Mailchimp), så de fremstår inspirerende, sammenhængende og engagerende. Du vil også bidrage til at formulere retningslinjer for vores visuelle kommunikation og være med til at udvikle en designguide for organisationen.
Gennem stærk formidling ønsker vi at nå ud til endnu flere med budskabet om verdens skoves afgørende rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer, beskyttelsen af biodiversitet og oprindelige folks ret til at leve i fred og i balance med naturen. Det kræver ikke kun godt content, men også en iøjnefaldende og appellerende visuel identitet. Det er her, vi har brug for dine kompetencer, nye vinkler og kreative idéer.
Om Aktion Amazonas:
Aktion Amazonas er en dansk miljøorganisation, der arbejder for at beskytte tropiske skove i Sydamerika med særligt fokus på Amazonas. Som en del af South American Forest Conservation Alliance (SAFCA) samarbejder vi med lokalsamfund, oprindelige folk og organisationer i Brasilien, Peru og Bolivia. Med afsæt i Danmark arbejder vi nationalt, i EU og internationalt for at omsætte lokal viden og erfaringer til et bredere engagement, der adresserer de bagvedliggende drivkræfter bag afskovning.
Du bliver en del af et dynamisk team og kommer til at arbejde tæt sammen med organisationens kommunikationsansvarlige.
Vi forestiller os, at du:
Studerer multimediedesign, digital konceptudvikling, designteknologi eller lignende
Har interesse for grafisk design, branding og digital kommunikation
Har lyst til at arbejde kreativt med hjemmeside, nyhedsbrev og visuel identitet
Har blik for visuel sammenhæng og brugervenlighed
Arbejder selvstændigt og tager initiativ
Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for:
WordPress
Mailchimp
Adobe-programmer som InDesign, Photoshop eller Illustrator
UX/UI og digitale brugeroplevelser
Storytelling og digital formidling
Vi tilbyder:
Mulighed for at arbejde med kommunikation i en international miljøorganisation
Erfaring med branding, digital formidling og visuel identitet
Stor kreativ frihed og mulighed for at sætte dit præg på organisationens visuelle udtryk
Indblik i internationalt miljø- og udviklingsarbejde
Et engageret og uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed
Vi søger en praktikant med opstart i begyndelsen af 2027.
Praktikken tilpasses uddannelsens krav og kan være både fuldtid eller deltid afhængigt af studieordning og ønsker.
Har du spørgsmål? Så kontakt kommunikationskoordinator, Malou Fenger (malou@aktionamazonas.org).
Vi glæder os til at høre fra dig.


Kommentarer