top of page
  • Forfatters billedeToke F. Nyborg

100+ NGO'er kræver EU-lovgivning, der beskytter verdens skove

EAA går nu aktivt ind i kampagnen #together4forests sammen med mere end 100 internationale natur-, klima- og miljøorganisationer. Målet er en EU-lovgivning, der stopper produkter fra ødelæggende skovrydning fra at blive solgt i Europa.

Foto: @ Christian Braga Greenpeace


EU-landene er storforbrugere af produkter, der produceres med skovrydning og afbrænding af tropisk skov på samvittigheden. Hele ti procent af de globale ødelæggelser af skov stammer udelukkende fra produktion af produkter til EU. - Kig i din indkøbskurv næste gang du handler. Der er næsten med sikkerhed et produkt, der har sat ild til en skov i troperne. Det skal stoppes. Ødelæggelse af skov er et enormt problem både for biodiversitetskrisen og klimakrisen, siger Toke F. Nyborg, der er formand for EAA.

Alene Danmark importerer hvert år 1,7 millioner tons soja, hvor størstedelen kommer fra områder, hvor skovene er blevet ødelagt for at give plads til landbrug.

Høring giver sjælden mulighed Europakommissionen har netop begyndt en høring om afskovning, som kan munde ud i tiltag, der forhindrer den massive fældning af tropisk skov, som de europæiske lande bidrager til.

Derfor er EAA gået sammen med over hundrede andre NGO’er i kampagnen #together4forests for at kræve lovgivning, der forhindrer produkter, der bidrager til at fælde skove, starte skovbrande, ødelægge natur og underkue oprindelige folk.


- Vi opfordrer EU til at sikre lovgivning, der stopper importen af produkter til EU, der bidrager til ødelæggelsen af verdens vigtige tropiske skove. Det er en sjælden chance for at sætte et hårdt slag ind mod de omfattende ødelæggelser. Og det vil samtidig være et stærkt signal til resten af verden, at EU siger stop, siger Toke F. Nyborg.

Med kampagnen #together4forests har EAA sammen med WWF, Greenpeace og de mere end hundrede andre NGO’er forfattet et krav om konkret lovgivning i et fælles høringssvar, som alle kan sende til Europakommissionen med et enkelt klik.

42 visninger

Comentarios


bottom of page