BØRN OG UNGE ER FREMTIDEN
Det gælder også børn og unge i Chiquitano-regionen i det østlige Bolivia. Det er børn og unge, som lever og mærker konsekvenserne af deres forfædres levevis. Derfor er det vigtigt at styrke deres viden om naturen, og hvordan de passer på skoven.

MILJØUNDERVISNING I CHIQUITNANO-SKOVEN
Vi samler ind til et uddannelsescenter midt i Chiquitano-skoven, hvor børnene gennem leg og skuespil lærer om natur og miljø, og hvordan man passer på skoven.
Det bidrager til at skabe bæredygtige lokalsamfund og tilpasse lokal-befolkningens liv til klimaforandringer.
SKOVEN ER LIV
Skoven er hjem for mange tusinde Chiquitano-familier og endnu flere er afhængige af de ressourcer, skovene skaber i form af tømmer og afgrøder som kakao og andre frugter.

MobilePay på 22686 (Mrk. SKOV)
Eller scan QR-koden
Bankoverførsel
Reg.nr: 521
Kontonummer: 000253146
DET GÅR PENGENE TIL
Uddannelsescenteret drives af lokale kræfter med hjælp fra vores partner Foundation for the Conservation of the Chiquitano Forest (FCBC), som i mere end 22 år har arbejdet for beskyttelse og bevarelse af Chiquitano-skoven sammen med lokalsamfundet.
Alle donationer går til undervisning af børn og unge miljøformidlere, som har brug for materialer til at lave teater, dukker og masker til
teaterforestillinger:
-
Stof
-
Fyld til udstopning af dukker
-
Skumplader
-
Øjne og næser til dyre-dukker
-
Maling
-
Papir og pap
-
Tråde og nåle
-
Knive og sakse
-
Skriveredskaber
-
Tuscher
-
Mapper
-
Lim
-
T-shirts og kasketter
-
Mundbind og håndsprit
Med disse materialer forbereder børnene teaterstykker om miljø-temaer og turnere rundt til områdets uddannelsesinstitutioner med budskabet om at tage vare på naturen og Chiquitano-kulturen.


Chiquitano-skoven er Sydamerikas næststørste skovøkosystem efter Amazonas regnskoven. Modsat træerne i regnskoven er træerne i Chiquitano-skoven løvfældende. Det vil sige de taber bladene i tørtiden. Det kaldes for tropisk tørskov.
Hvis skoven forsvinder...
Chiquitano-skoven har utrolig høj biodiversitet og en meget god bevaringstilstand i forhold til andre økosystemer. Skoven er hjem for mange tusinde Chiquitano-familier og endnu flere er afhængige af de ressourcer, skovene skaber i form af tømmer og afgrøder som kakao og andre frugter.
Hvis Chiquitano-skoven forsvinder, forsvinder kulturen, historien og mindet om deres forfædre på samme tid. De oprindelige folk i området mister også deres levevis i takt med, at biodiversiteten forringes og må til sidst forlade deres territorier. Skovens forsvinden betyder altså, at lokale indbyggere migrerer til byområder og forlader deres territorier og livskilder, som efterlades sårbare og uden forsvar.
MILEPÆLE
I 2020 og 2021 samlede vi ind til forebyggelse og bekæmpelse af skovbrande. Bolivia har siden 2019 mistet millioner hektar skov til brande.
Skovene brændes af for at gøre plads til landbrug. Samtidig oplever regionen massiv tilflytning af folk fra andre dele af landet som tildeles jord i Chiquitania-regionen. Det sker som en del af en bevidst koloniseringsstrategi iværksat af regeringen med henblik på at opdyrke Chiquitania-regionens store skovområder. Sammen med længere tørkeperiode og mindre nedbør som resultat af ændrede klimaforhold har det lagt et kæmpe pres på skoven samtidig med, at antallet af skovafbrændinger er ude af kontrol.
EAA har derfor samlet ind til lokale brandbrigader, som trænes i brandslukning og udstyres med brandslukningsudstyr, så de kan beskytte deres skove og landsbyer fra flammerne.
Takket være stor opbakning har vi kunne etablere og udstyre hele to brandbrigader med udstyr.
LÆS MERE
Sådan undgår du regnskov i indkøbskurven
Vil du være med til at kæmpe for beskyttelse af unikke og truende naturområder i Sydamerika? Så bliv EAA-medlem lige her www.eaang.dk/medlem.
HVORFOR SKAL VI PASSE PÅ SKOVEN?
Skoven er ikke kun træer
Skoven i Chiquitano-regionen i Bolivia er et af de mest biodiverse steder på jorden og hjemstedet for alt fra små insekter til store tapirer og jaguarer. Skoven huser også mange indfødte menneskers daglige levebrød, og på den måde er både dyr og mennesker afhængige af de frodige skove.
I skoven kan lokale oprindelige folk leve sundt og godt af skovens frodige økosystem, såsom vand, vilde frugter, fisk, traditionel medicin og økoturisme. Men ud over det, så rummer skoven også kultur og historie.